Aktiviter

Aktiviter 2012
• September: Emma udstilles på DKK udstilling i vejen
• Seminar med Ray Copinger i Horsens

Aktiviter 2013
• Juli: forhåbentlig endelig Adfærdsrådgiver



tirsdag den 30. oktober 2007

Runderingskursus med Morten Egtved

Odin og jeg er lige trådt ind af døren efter 2 super super spændende dage med rundering med Morten Egtved som instruktør. For dem der ikke kender Morten er han nok indbegrebet af den bedste klikkertræner overhovedet i Norden og super super rar og inspirenede at være sammen med (o:

Vi startede lige på og hårdt med arbejde i tærrenet. Når Morten træner og hunde gør fejl er der kun 4 steder der kan bruges som "undskyldning" nemlig: Timming - kriterier - forstærkningskvalitet og forstærkningsfrekvens. Snak som at der er løbske tæver på træningspladsen, min hund er træt, denne øvelse keder min hund osv er for abstrakt - for det ved vi ikke noget om - for vi kan ikke se hvad der er inde i hundens hoved. Og det fik vi hurtigt at føle...

Odin har aldrig runderet før... Men det positive i det er at der så heller sket nogen fejlindlæring. vi lagde ud med liggende figuranter. 2 stk og mig i midten. Klik og beløn med godbid - figuranter liggende og klik forkontakten (ingen halsgivning) - det gik lidt la la, jeg mente det var pga en tæve i løbetid - Morten sagde for dårlig forstærkning.

Senere skiftede vi til at bruge dummy,er som forstærkning efter klikket - og så skete der noget med Odin, nu var der både fart og energi - og ikke den store interesse for løbetidstæver (o:

Vi trænede ude til det blev mørk, og efter maden var der teori. I dag fortsatte vi med træning på halsgivning - udgangsstilling og mere rundering.

Det har været 2 helt vildt skønne dage - ville da gerne videre give alt hvad vi har lært om klikkertræning og indlæring af rondering med klikker, men det bliver nok lidt for omfattende.

torsdag den 11. oktober 2007

Onkel Odin (0:

Odin er i nat blevet onkel, da hans søster Alba har fået 8 velskabte hvalpe.
Se mere på www.lab-x-streams.dk

tirsdag den 9. oktober 2007

jubiii vi skal runderings-kursus

Kanon fedt. Morten Egtved fra Canis hundeskole i Norge kommer til Danmark i slutningen af oktober og holder et 2 dages foredrag om klikkertrænig - og den slags kan man jo ikke få nok af. Men… I den forbindelse har beredskabet fået ham til at blive og holde et 2 dages praktisk kursus i rundering. Der er plads til 8 hunde og vi skal med - det er så fedt og tusind tak til Betina fordi hun fik os med. Vi glæder os helt vildt (0:

torsdag den 4. oktober 2007

Ikke helt som forventet

De 2 gamle spor gik ikke helt som forventet. Odin søger godt nok, men viser ikke den store forståelse for at det er blodet han skal finde. Tror stadig han leder efter fodspor. Men... så lagde jeg et helt frisk hvor der blev lagt en frolic i hvert blodsprøjt. Se det var noget helt andet, og da vi gik tur i morges tog han det en gang til helt uden problemer. Jeg vil nu prøve et par gange mere med at klikke for at han snuser for blodet, da jeg jo har en tendens til at skifte træningsmetode blot fordi det ikke går så hurtigt som forventet (((o;

onsdag den 3. oktober 2007

Specialsøgs kursus på Hundcampus 7.-9. sept.


Så er vi hjemvendt fra et rigtigt godt kursus på hundcampus i Sverige. Kurset var en optakt til en 1 årig uddannelse hvor man uddanner sin hund til f.eks at søge efter skimmelsvamp, kræft eller narkotika. Det der var det primære mål var at hundens evner blev testet og at den lærte at finde lugt af "lipton yellow label"-the blandt andre lugte, det hele foregik i et af deres duftlaboratorier. Lennart der underviste er pensioneret oberst og havde de sidste 15 år af hans militær karrierer "kun" trænet og arbejdet med minehunde. Hans sidste minehund (som selvfølgelig var sort labrador - og hed Pluto) blev pensioneret som 13 årig efter en 12 år lang karriere med minerydning i bl.a bosnien, Afganistan, Angola, Uganda, iran og Irak. Det siger jo sig selv at Pluto var en meget dygtig hund da det koster livet at fejle. Vi var kun 5 på holdet (og det var fuldt besat) så vi fik ikke lov til at træne alene, alt træning blev med vejledning af instruktør. Dette var rart da fejl blev rettet med det samme. Undervisningen var en blanding af teori, træning i laboratoriet med videooptagelser, og bagefter blev videoen gennemgået i klasseværelset. Træningen forgik kun ved brug af klikker og inden vi gik i gang blev der brugt tid på at gøre hundene trygge i laboratoriet og når de står på bordet. Deres filosofi bag al træning er at der kun belønnes for det der bliver gjort rigtig. Begår hunden fejl er det helt forbudt at straffe på nogen måde. Dette skyldes simpelthen at straf skaber stress, og en stresset hund begår flere fejl og er generelt mere urolig eller mere hæmmet i sin adfærd, og fejl koster penge (målet er jo at man skal bruge hunden og dens kunnen i det civile liv bagefter). Derfor bliver alle træningssituationer nøje gennemtænkt, og man går ikke igang med noget uden at have et mål og en specifik plan med sin træning, og alle trænngssituationer blev stillet op så der faktisk ikke er nogen mulighed for at begå fejl. På den lille film, som jeg håber i kan se, er Odin kommet så langt at han blandt de seks dåser på skinnen foran ham skal finde den der indeholder "lipton yellow label" blandt kaffe og andre the sorter. Når han snuser til den rigtige klikker og belønner jeg. Vi er ved at nå til markeringen men det er lidt svært at se på filmen, men på et af de sidste snus kan man se at han ligesom dytter et par gange på den rigtige dåse, da jeg ikke er hurtigt nok med klikket. Det kan lyde helt vanvittigt at dette faktisk var det eneste vi brugte 3 dage på, men når man regner ud er den tid den enkelte hund har brugt på at lære at finde den specifikke the kun er ca 8 min er jeg ret imporneret over hvor hurtigt det faktisk går. Den videre indlæring går så ud på først at flytte dåsen med lugten ud i rummet, og så senere flytte lugten ud af dåsen (den er på et stykke vat) og gemme den et sted i et rum og så lade hunden finde og markere den. Jeg behøver vel ikke at sige at Odin selvfølgelig blev godkendt (o;

Gamle kontra nye spor

Har her til morgen lagt 2 små spor med blod til Odin.
Længde: ca 50 meter
Blod: et sprøjt for hver 40 cm
De skal ligge til jeg kommer hjem fra arbejde, hvor jeg så vil ligge 2 tilsvarende som er helt friske.

mandag den 1. oktober 2007

"Hvad fa'en mener du…"

Jeg havde lagt 4 spor og de blev naturlighvis noget længere end planlagt - ca 8 m. Der blev sprøjtet rigeligt blod med ca 40 cm mellemrum og ca 0,5 meter ved siden af mine fodspor. Jeg havde markeret starten med mine sporpinde - hvilket senere viste sig at være dumt.
Sporet nåede at blive 45 min gamelt. Odin så dem blive lagt og vi brugte ventetiden på at løbe en tur.

Odin er helt klar over at han skal søge og kaster sig dirkte over mit fodspor, hvilket jo ikke var meningen. Jeg holder ham tilbage og viser ham lige første blod-sprøjt. Klikker og belønner for at han snuser. Det må se sært ud fra landevejen, da jeg bliver nød til at kravle ved siden af med hovedet næsten helt nede i sporet for at kunne høre når han snuser, da jeg vil være helt sikker på at det er den rigtige adfærd der klikkes for.
Odin snuser/grynter i hærdigt og jeg klikker og belønner når han snuser til blodet. Prøver på at være præcis og placere godbiden i blodet. Det går lidt svingende frem og tilbage - med et par afstikkere over i mit fodspor. Ved 4. og sidste spor, er det tydeligt at det er blodet det snuses efter, jeg kravler stadig rundt og klikker og belønner for at snuse til blodet.

Næste gang vi træner:
  • Ingen sporpinde, eller anden placering af dem.
  • Jeg skal sprøjte blodet til venstre for mig - isteddet for højre - da jeg så kommer til at kravle i mit eget spor når Odin søger.
  • Samme længde og antal spor - tror jeg vil ligge 2 der når at blive 24 timer gamle og 2 der er nye for at se om der er mindre interesse for mine fodspor på de gamle spor.

Klikker spor

Odin og jeg er begyndt at træne lidt sweiss.
Og det skal blive lidt et eksperiment - mest for sjov.
Jeg vil prøve at klik-træne sporet, aner ikke om det egentlig fungerer bedre eller lige så godt som min hidtidige måde at træne spor på, men prøves det skal det. Derfor vil jeg i eftermiddag lægge 5 korte spor (ca 3 m) til ham på græsset og klikke for "snif" på blodet og ikke min lugt (o:

Vildt på spor

Odin og havde igår en træningsdag med Pia og Rita. Vi lagde ud med et vildtspor i luyngområderne i Skast Mose. Jeg plejer jo normalt ikke at træne ham i vildtspor men det skal prøves, da man i følge Lennart fra Hundcampus sagtens kan træne forskellige spor blot der bruges forskellige signaler.

Det gik rigtig godt, men jeg er nu ret overbevist om at han gik på fodsporene. I eftermiddag vil jeg prøve at klikke ham for at snuse sig frem til blodet.